Næste og sidste stop var en todages-safaritur med overnatning i Ruaha Nationalpark. Vi havde tidligere besøgt parken i tørtiden, men nu hvor det havde regnet længe, glædede vi os til at se dyrene stå i kontrast til det grønne.






Og selv om græsset og bladene betød, at dyrene kunne gemme sig mere, så var det overvældende at se dem i den frodige natur. Vi kørte sammen med Agnes og Carsten Rahbek fra den danske skole i Iringa, som kender parken godt. På landcruiserens tag spejdede vi med succes efter dyr og fugle.

Udzungwa mountains

Efter Dar kørte vi til Udzungwa Mountains Nationalpark. Her vandrede vi rundt i to dage i en smuk regnskov, der ligger i bjergene. Det var godt at komme på landet igen og skønt at se på kulørte fugle, firben og aber og flotte vandfald ikke mindst.





Nationalparken er kendt for at have 10 dyrearter, som kun findes her i verden. Vi så den ene af dem, nemlig Iringa red colobus (en rød abe), som er en fætter til Zanzibar red colobos, som vi tidligere så. Vi fik også oplevelsen af at se blue monkey og en smuk abe, der hed black and white colobus (vores guide fortalte klogt til Anders, at den hed black and white colobus, fordi den havde to farver. Den ene farve var hvid, og den anden var sort. Så fik vi det på plads :) )



Da vi desværre hverken så sort eller grøn mamba i skoven kørte vi på vejen mod Iringa forbi en slangefarm, hvor vi kun se mange forskellige slags. Det med slanger i Afrika er stærkt overdrevet. Anders vil meget gerne se nogle store farlige slanger, og hver gang vi er på tur spørger han vores guider, om de ikke kan finde en til ham. Ironisk nok har han kun set én levende slange, mens Therese har set 3. Men Anders har ikke opgivet ævred endnu!

Vi saa dog begge disse to fraekke skildpadde... og der var boern tilstede.

Efter Iringa tog vi en formiddag bussen til Dar. Busturen gik ikke helt efter planen, da den i stedet for 7 timer varede 23 timer. Det skyldtes at bussen var i stykker og derfor skulle vi vente på en ny bus, som havde plads til alle os passagerer. Den kom efter 8 timers venten og derefter fortsatte vi turen mod Dar. Da vi efter et par timers kørsel var nået til Mikumi nationalpark fik vi at vide, at vi blev nødt til at overnatte i bussen natten over, da man ikke måtte køre gennem parken om natten. Vi lagde os til at sove uden det store held, da der i en nationalpark er varmt, fugtigt og utrolig mange myg. Da vi næste dag endelig nåede frem fortsatte vi i en båd til den paradisiske tropeø Zanzibar. Øen har en lang og barsk historie, men mest kendt er øen for dens salg af slaver under kolonitiden. Over 600.000 slaver blev solgt fra øen mellem 1830 og 1873. Tanzanianerne blev fanget og bundet i kæder på fastlandet og transporteret til Zanzibar, hvorefter de skulle transporteres videre til de arabiske lande; men mange døde i kæderne pga. den hårde og dyriske behandling.



Vores tid på Zanzibar blev ikke, som vi havde planlagt. Dog nåede vi at have to spændende dagsture. På den ene tur kørte vi rundt i en krydderiplantage og så, hvordan vanille-, nellike-, kanelplanter og mange flere ser ud, inden det sælges i supermarkeder i pulveriseret form. Desuden bød turen også på en badetur ved en eksotisk klippestrand og et besøg i en slavehule.



Den anden dag kørte vi til Jozani Forest, som mest er kendt for en abeart, der kun lever her. Aben hedder Zanzibar red colobus og vi håbede meget på at få den at se; det gjorde vi i massevis, og den var meget flot.



De kommende dage blev noget anderledes end forventet, da vi fra den danske ambassade fik en cyklonvarsling, hvor de advarede mod al færsel ved kystområder. Det passede ikke så godt i vores planer, da vi havde bestilt værelser på et lækkert hotel ved en palmestrand. V i kunne desværre heller ikke komme til at svømme med delfiner og dykke ved koraler, som vi havde set frem til.
Da vejret var godt den 23. december valgte vi at holde en tidlig juleaften ved stranden i stedet for at blive blæst væk af en cyklon juleaften. Det var en utraditionel, men dejlig juleaften vi fejrede. Da Anders næste dag lå med malaria og 39,7 i feber, glædede vi os over den tidligere juleaften. Næste dag tog vi et fly til Dar, da vi var blevet advaret mod at sejle tilbage. Da vi var landet i lufthavnen fik vi så meddelelsen om, at cyklonen ikke ville ramme Zanzibar, men i stedet Madagascar. I Dar var Therese heller ikke frisk, så vi tog nogle sygedage hjemme i huset hos nogle volontører. Lidt inden nytår var vi i bedring og havde nogle gode dage ved de smukke strande, hvor Therese blandt andet fik samlet kasse fuld med muslinger :) og en dag på det sorte marked.
Vi sluttede året af med en dejlig nytårsaften med alle kollegaer i Dar.

Fra Iringa tog vi også på en endagstur til Isimila Stoneage, som er en smuk lille park, hvor man kan se flotte rødlige og orange stenpiller. Vi havde hele den fantastiske park for os selv, og vi blev overrasket over dens skønhed.

Juleferie

Nu begyndte vores næsten 4 uger lange juleferie, og der gik ikke mere end en dag, før vi sad i landcruiseren sammen med familien Friis på vej til Iringa. Her mødtes vi med en af de andre volontører Camilla og hendes storebror Philip, som vi skulle rejse rundt i landet sammen med. Først bød ferien på en meget spændende tur med Carsten Rahbek. Han er missionær blandt nomadefolk, og han havde inviteret os med til et masaibryllup. Det krævede ikke megen betænkningstid at takke ja til sådan en invitation. Vi kørte et par timer før vi nåede ud til den boplads, hvor brylluppet skulle være. Bopladsen lå ikke langt fra Ruaha Nationalpark, så her kunne de vilde dyr også komme forbi. Ved ankomensten blev vi budt på chai og chapati (te med ¼ sukker og et pandekage-lignende brød), og det smagte dejligt. Udover at slubre te i os sugede vi alle de indtryk og billeder til os af de smukke og stolte masaier, der gik forbi os. Festen gik sin gang, og vi nød dagen i fulde drag. Anders fik en lille “veninde”, som han havde holdt i hånden hele tiden i bilen, vist nok for at holde på balancen. De fik snakket godt sammen, og på et tidspunkt hvor han skulle holde hendes barn, begyndte barnet at tisse på ham. En uforudset oplevelse. Vi har tænkt på, om man kan tjene mange penge på et par jeans med masaitis :)



Hvad glor du paa?




Anders -lille veninde-, som han fik et smykke af.


Her er hendes mand

Juleafslutning

Den 14. december havde vi juleafslutning på Sumbawanga Lilleskole. Børnene havde længe ventet på denne dag, hvor de skulle vise deres forældre alle deres dygtigheder. Forældrene mødte talstærkt op, i alt 4 voksne og så lille Tabitha på knap 2 år. Inden programmet skulle løbe af staben var børnene blevet sminket og klædt ud på bedste vis til at matche personerne i Klodshans. Dog var det ikke et helt almindeligt dramastykke over Klodshans, som de skulle vise, men derimod en “julet“ omskrivning, som fik titlen: “Klodsnissen Hans”. Børnene havde op til afslutningen brugt flere uger på af øve replikker mm., og det gik også fremragende, da de viste stykket. Herudover bød juleafslutningen på en hjemmelavet julerocksang, flere sange, oplæsning af egne julehistorier med billeder til, andagt, julekonkurrencer og sidst men ikke mindst julegodter, sodavand og kaffe. En hyggelig og festlig dag, hvor det var en fornøjelse at se børnenes stolthed over at fremføre deres kunstner.

Klodshans to kloge broedre, der kunne hele det latinske nisseleksikon udenad.



Klodshans fryder sig over at faa den smukke prinsesse