Påskeferie

Vi havde længe talt ned til dagen, hvor mor og far (Else og Svend) skulle komme og besøge os. De var taget afsted på deres livs længste rejse, måske ikke i kilometer, men i tid. For der er mange stop på ruten Tarm - Sumbawanga. Ja, i alt gik der fra afrejsen i DK 5 dage før vi så hinanden. Men endelig dukkede de op en eftermiddag, hvor vi var til børnefødselsdag hos Silje. De fleste kan nok godt forestille sig, at det er skønt at se mennesker, som man holder af, som kender en godt, og som man har ikke har set i lang tid. Det var det også for os. Vi kunne pludselig være samme med nogle mennesker, som kender mere til vores historie og liv.

I vores dejlige by Sumbawanga kunne vi bedre end nogen andre steder i Tanzania vise vores kære gæster rundt. For dem var det sjovt at se de steder, hvor vi færdes dagligt: markedet, kirken, internetcaféen, børnehjemmet, missionærenes hjem osv.

En morgen skulle Anders bevise, at han kunne køre off-road, så vi tog 4-hjulstrækkeren og kørte ud til vores mikroskopiske regnskov og videre til et fantastisk panoramaudsigtspunkt over Rukwasøen. Morgenkaffen og den medbragte madkurv blev ikke nydt mindre ved, at vi fra vores plads på den udrullede stråmåtte kunne se ud over hele verden. Far kan have stor glæde af at se jorden fra Google Earth, men jeg tror, at hans begejstring for ”the real thing” var større.



Til vores alles glæde, havde vores vagtmand Daudi (=David) inviteret os alle til ugali og bønner i hans hus. Man kommer næppe tættere på tanzaniansk kultur, end når man sidder i et jordklinet hus og spiser den stive majsgrød = ugali med fingrene i fællesskab med tanzanianerne. Denne spise er nationalretten hernede, og vi synes det smager dejligt. Det var hyggeligt at sludre med vores vagtmand, som synes, det var meget interessant, at Svend var helikopterpilot, det var også hyggeligt at møde den gamle bedstemor, som ikke havde så mange tænder tilbage i mundet, og at hilse på de søde børn, som høfligt holdt sig i baggrunden, at hilse på naboen som kom forbi, fordi hun synes det var vældig spændende at få lov til at hilse på nogle hvide mennesker, mm.



Vores hushjælp og hendes familie indbød os også til et måltid ugali og bønner.

Næste stop efter Sumbawanga var Mbeya. Mor og far havde allerede stiftet bekendskab med byen, da de havde været her en dag alene i selskab med den glade og gæve missionær Peter Olufson. I Mbeya ville vi gerne se en kratersø, som ligger syd for byen. Her havde Therese kravlet op som barn, men alligevel var det ikke en barnekunst for alle at kravle op på den stejle bjergkant. Men efter at vi hver i sær havde sagt prust og støn et par gange, fik vi noget for pengene, da vi nåede op på bjergkarmen. Udsigten var kort sagt utrolig smuk og klar.



Vi kom også forbi en naturlavet bro.



Dagen efter, hvor vi skulle køre øst på til Iringa, fik vi os en rigtig missionæroplevelse. Vores gearkasse brød sammen 70 kilometer uden for Mbeya, og bilen kunne ikke mere. Kl. var halv syv om morgenen. Vores chauffør, Anker Nielsen, var nødt til at komme hurtigt til Iringa for at nå en bus videre til Dar es Salaam, så han stak en lab frem og kom straks op at køre med en bus. Imens kunne vi andre sidde med stoisk ro og passe på bilen, indtil der ville komme hjælp fra Iringa. Klokken kvart i et kom hjælpen i form af den livlige nomademissionær Carsten Rahbek. Vores vogn blev hurtigt koblet sammen med den anden bil med en stor metalstang. Og så kunne vi komme videre igen. Gad vide hvornår Anders igen kommer til at styre en bil, der hænger på træk på en strækning af ca. 300 km.

Fra Iringa tog vi på en dejlig safari i Ruaha National Park. Herude skulle mor for første gang se et af sine yndlingsdyr, nemlig den store tykke med snablen. Der bor ca. 15.000 af slagsen i parken, så der var nærmest garanti. Men, men, men… parken var de 2 dage vi var der absolut ikke nogen elefantpark. Vi spejdede alle vegne, men der var ikke en eneste elefant at se. Tilgengæld kørte vi om kap med 3 strudse der løb med livets hastighed foran vores bil.

Kaffepause ved et stort baobabtræ (sammenlign tykkelsen med bilen)

Vi besøgte Ishimila Stone Age Site, som har nogle gigantiske eroderede jordsøjler.

I Iringa hilste vi også på de stolte og smukke masaier. Vi var blevet inviteret med til en gudstjeneste, hvor de skulle synge, og det er en anderledes oplevelse end at høre DR´s pigekor. Efter 3-4 timer kunne vi gå ud af kirken og få os en snak med dem.



Desuden besøgte vi også en bibelskole for nomader. Der hilste vi igen på de glade masaier og de øvrige beboere omkring bibelskolen.

Manden til højre tilhører barabaik-stammen, og vi købte spydet af ham som en "ægte" souveniers.



Børnene kigger ivrigt med på Svends kameraskærm og morer sig højlydt over billederne af dem selv.



Når man er ca. 4 år er man gammel nok til at bære lillesøster på ryggen. Hun klager ikke.

Efter Iringa gik turen til Arusha, hvorfra vi skulle på vores livs safaritur. Vi besøgte 3 nationalparker, blandt andet den verdenskendte Serengeti nationalpark, hvorfra der altid bliver lavet dyrefilm. Det var intet mindre end en oplevelse for livet at opleve og se Afrikas vilde dyr på så tæt hold og i et så overdådigt antal. Vi så tusindvis af zebraer og gnuer som var påbegyndt deres lange vandring fra syd mod nord. De vandrede i kilometer lange rækker, og vi kørte en hel formiddag, hvor dyreflokkene blev ved med at tage form. Safarien viste sig også at blive en sand løvesafari, da vi 11-12 gange så løver. Både sultne løver, løver i træer, løver der lå på ryggen og slikkede sol, sårede løver og ganske almindelige løver. Under safarien ventede vi alle ivrigt på at høre nyt fra London. Peder og Camilla ventede nemlig en lille pige, og da vi endelig langt om længe fik den glædelige nyhed om en nyskabt fin lille pige ved navn Ella, så fejrede vores guide det med at finde en leopard til os. Udover de mange dyr nød vi også de smukke og langstrakte udsigter, og om aftenen var den en sand fornøjelse at indlogere sig på de luksuriøse safari lodges, hvor maden, sengene og personalet gjorde sit bedste for at give gæsterne den bedste oplevese. Ahhh!

Turister flyver i luftballon over Serengetis savanne

Papegøjer lige udenfor vores værelse.

Udsigt til det fantastiske Ngorongoro Krater fra vores lodge.

Hyæner, gribbe og marabustorke fortærer en zebra









En serval, Afrikas 4. største kat.

Elefantunge drikker mælk hos sin mor





Migrationen af dyrene er begyndt, og de vandrer i kilometerlange flokke.

Udsigt over Serengeti



Vi nåede også at besøge en slangepark

Hele denne lange og dejlige ferie sluttede vi af i Dar es Salaam med en dag ved det Indiske Ocean, swimmingpool, kolde coca cola og en god middag! Til sidst er der bare at sige tak for en god ferie til Else og Svend!