Volontør i Sumbawanga

Velkommen! Vi, Anders og Therese, har lavet en weblog, hvor I kan følge med i vores liv i Tanzania. I kan også skrive en mail til os: Therese: thereseengrob(a)gmail.com Anders: aengrob(a)gmail.com

Sunday, July 16, 2006

Den afrikanske slette


Karibu (Velkommen)

Så er vi to evertyrlystne unge frækkerter ankommet til Tanzania-land, hvor vi har fået en dejlig varm og åben velkomst af de andre missionære. Vi ankom lidt trætte fredag morgen kl. 7.00 til Dar es Salaam, hvor vi blev modtaget af Tove og Lisbeth. Resten af dagen besøgte vi missionærerne i byen og fik god afrikansk kaffe og 350 ml. Coca cola i høje slanke flasker.
Om aftenen fik vi is og kaffe hos familien Friis, som også bor i Sumbawanga. Det var rigtig hyggeligt at møde dem og deres børn.
Lørdag tog vi til Iringa med familien Agerbo, som var på vej hjem fra en lang ferie, og vi havde en dejlig køretur gennem den afrikanske slette, hvor vi bl.a. så elefanter, giraffer, zebraer, gnuer, mpalaer og aber. Man bliver aldrig træt af at se på de vilde dyr. Særlig for Anders var det en stor oplevelse. Nu tager vi på sprogskole i 14 dage, og får forhåbentlig lært en masse Swaheli-gloser.