December i Sumbawanga

Pebbernødder, chokolade med nougat, flæskesteg, juleklip, julemusik og The julekalender er blot nogle af de ingredienser, som har fyldt vores hverdag i december.



Pga. af regntiden har det været ekstra hyggeligt at sidden indendøre, fordi vi ikke længere bliver blændet af den skarpe sol i stuen, i stedet er det en smule dunkelt, hvilket er godt til stearinlys. Det er hyggeligt at lytte til regnen, der slår tromme på bliktaget i selskab med tordenbragene. Vi har dog to gange oplevet, af lynene er slået ned tæt ved huset med et krigerisk brag, der fik vinduer og underhyler til at blafre. Der dør hvert år nogle mennesker af lynnedslag i Rukwaområdet, folk tror at det er medizinmændene, der har lynets kræfter og kan forbande forskellige mennesker.

Vores hushjaelp skaerer koed ud.


Vi ser det store i det smaa

På vores lilleskole har der også været kredset om julen. Vi har blandt andet haft to dage, som vi har brugt på at lave julepynt og julegaver.



Desuden har børnene de sidste par uger flittigt øvet et juleskuespil, nemlig Klodsnissen Hans, og resultatet tyder på at blive rigtig godt. Hertil har de lavet en stor kulisse. Til juleafslutningen skal de også oplæse deres egen julehistorie og synge sange fra musik, bl.a. en selvlavet julerocksang, hvor de alle spiller på instrumenter. De glæder sig til at vise forældrene deres præstationer, og vi glæder os over at se deres engagement i det.

En søndag efter kirke havde vi inviteret et af kirkens kor hjem til te og kage hos os. Det var en hyggelig eftermiddag, hvor de sang og snakkede. De var utrolig interesseret i vores bryllupsbilleder, da de adskiller sig en del fra, hvordan bryllupsbilleder ser ud hernede.

De fik lov til at beholde et. De ville også meget gerne se video fra vores bryllup, og det fik de lov til. Gang på gang kommenterede de, hvor glade vi var (hernede smiler brudeparret som sagt ikke på bryllupsdagen), og på et tidspunkt kysser vi hinanden, og det blev der fnist og leet af. Alt i alt en dejlig eftermiddag sammen med tanzanianere.

I starten af december var vi igen til bryllup, denne gang til vores hushjælps brors bryllup.

Vi havde fået æren af at køre brudekørsel på dagen, og det var alletiders at køre med hornet i bund gennem byen med bilen pyntet med balloner og farverige stykker stof. Efter en festlig gudstjeneste, hvor gæsterne fik danset godt igennem, skulle brudeparret hjem og spise hos vores hushjælp. Vi havde også fået æren af at spise sammen med dem, og det viste sig at blive et interessant måltid. Maden var god, og vi fik tre slags kød. Brudeparret skulle spise af samme tallerken, for som deres brudedame og –mand sagde: “nu er I jo blevet et kød”. Men for bruden var det for intimt at skulle spise sammen med sin nye mand, så hun nægtede at spise sammen med ham. Derimod fik hun så et klæde over sit hoved, som dækkede hende, og så fik hun en tallerken mad ind til sig.

Nu havde hun fred til at spise for sig selv. I sådan en oplevelse kommer man tæt på tanzaniansk kultur og det er spændende og rigt at opleve kontrasterne fra vestlig til afrikansk kultur.

Hver fredag eftermiddag er vi oppe på byens børnehjem, hvor 37 drenge i alderen 9-21 år bor. Her holder vi bibliotek og spiller fodbold med dem. Sidste fredag havde jeg (Therese) taget en gruppe på 10 drenge med hjem i stuen, hvor de bagte julekager.

De havde glædet sig til det, og for mig var det en glæde at se deres glæde over at få en lille pose med nybagte julekager med farvet glasur på med hjem til børnehjemmet. De var så høflige og medgørlige, så det var nemt at få til at fungere. Endnu en herlig oplevelse. Jeg har lovet de andre drenge på børnehjemmet, at de også skal få lov til at komme her og bage kage efter juleferien.

I søndags var der fest på bibelskolen i Sumbawanga. En gruppe af de studerende var nu færdiguddannede præster, og det skulle fejres. Vi var egentlig ikke indbudt, men Anne Karin havde sagt god for, at vi kunne komme med og se, hvad der sker til sådan en fest. Så vi trappede frimodigt op og deltog i festlighederne. På billedet ser man præsternes hvide dragter og farvede kranse. Kransene er altid noget som dem, der skal fejres til en fest, får på, og det er uanset om det er bryllup, konfirmation eller præstedimensionsfest.