I starten af december var vi igen til bryllup, denne gang til vores hushjælps brors bryllup.

Vi havde fået æren af at køre brudekørsel på dagen, og det var alletiders at køre med hornet i bund gennem byen med bilen pyntet med balloner og farverige stykker stof. Efter en festlig gudstjeneste, hvor gæsterne fik danset godt igennem, skulle brudeparret hjem og spise hos vores hushjælp. Vi havde også fået æren af at spise sammen med dem, og det viste sig at blive et interessant måltid. Maden var god, og vi fik tre slags kød. Brudeparret skulle spise af samme tallerken, for som deres brudedame og –mand sagde: “nu er I jo blevet et kød”. Men for bruden var det for intimt at skulle spise sammen med sin nye mand, så hun nægtede at spise sammen med ham. Derimod fik hun så et klæde over sit hoved, som dækkede hende, og så fik hun en tallerken mad ind til sig.

Nu havde hun fred til at spise for sig selv. I sådan en oplevelse kommer man tæt på tanzaniansk kultur og det er spændende og rigt at opleve kontrasterne fra vestlig til afrikansk kultur.