Katavi nationalpark

I slutningen af ferien tog vi paa safari i Katavi nationalpark, som ligger godt 4 timers koersel mod nord. Nationalparken laa saa langt ude paa landet, at her stort set ikke var nogle turister. Vejene var ikke saa gode, men vores guide foerte os sikkert mod et udtoeret flodleje, hvor dyrene var samlet. Da vi var i Ruaha nationalpark i august, kunne vi maerke, at dyrene var vant til mennesker og biler, men i Katavi var forholdene anderledes. Her blev dyrene skraemt af os og loeb ofte vaek, hvis vi kom for taet paa. Vi foelte os, paa trods af landcruiseren, som doctor Livingstone, som i slutningen af 1860erne rejste rundt i det vestlige tanzania. Den gang var baade dyr og mennesker nysgerrige og bange, naar de saa doktoren og hans foelge. Paa samme maade var det i Katavi, og vi foelte os som opdagelsesrejsende, som var igang med at udforske et ukendt omraade. Efter saadan en tur blandt afrikas dyr forstod vi, hvorfor Livingstone paa hoejre side af hans gravsten har foelgende staaende: “Sandheden soegte jeg ivrigt, og intet laengtes jeg ivrigere efter end at kende de flodkilder, som har vaeret skjult i saa mange aarhundrede”. I vores bil kiggede vi ivrigt ud af ruderne for at se maengden af dyreliv, der roerte sig ved det naesten udtoerrede flodleje. Flodhestene mudderbadet, mens elefanterne stak snablerne ned i en dybde, hvor der endnu var en smule vand. Zebraerne og girafferne gik som pynt oppe paa breden sammen med marabustorken, mens de uskyldige impalaer stod i flok og drejede hovedet 180 grader. I saadan en situation foelte vi, at naturen omfavnede os, med alt hvad der er smukt.