Mbeya

Efter Matema forlod vi de andre volontoerer og tog selv afsted med dala dala (de lokale minibusser, som altid er propfyldt med mennesker). Det var en herlig oplevelse at staa klemt taet sammen med tanzanianerne. Der blev skubbet og maset, eftersom der kom flere og flere folk ind i bussen. Busturen foerte os gennem et frodigt landskab, hvor jorden flittigt blev dyrket, og afgroederne blev solgt ved vejen, her kartofler.

Vi kom dog efter 5 timer frem til Mbeya, som er min (Thereses) gamle hjemby. Det er i Mbeya jeg har udtraadt mine barnesko, eller rettere noegne foedder. Vi boede endda i selv samme hus, som det jeg boede i som barn. Anders var opslugt af at faa sat billede og sted paa alle mine barndomshistorier, og for os begge var det en saerlig oplevelse at gaa rundt i Mbeya. Vi moedte bl.a. en af mine barndomsvenner, dvaergen Warless, som har koert mig rundt i diverse majsmarker i hans trilleboer.