Volontør i Sumbawanga

Velkommen! Vi, Anders og Therese, har lavet en weblog, hvor I kan følge med i vores liv i Tanzania. I kan også skrive en mail til os: Therese: thereseengrob(a)gmail.com Anders: aengrob(a)gmail.com

Thursday, January 25, 2007

Juleafslutning

Den 14. december havde vi juleafslutning på Sumbawanga Lilleskole. Børnene havde længe ventet på denne dag, hvor de skulle vise deres forældre alle deres dygtigheder. Forældrene mødte talstærkt op, i alt 4 voksne og så lille Tabitha på knap 2 år. Inden programmet skulle løbe af staben var børnene blevet sminket og klædt ud på bedste vis til at matche personerne i Klodshans. Dog var det ikke et helt almindeligt dramastykke over Klodshans, som de skulle vise, men derimod en “julet“ omskrivning, som fik titlen: “Klodsnissen Hans”. Børnene havde op til afslutningen brugt flere uger på af øve replikker mm., og det gik også fremragende, da de viste stykket. Herudover bød juleafslutningen på en hjemmelavet julerocksang, flere sange, oplæsning af egne julehistorier med billeder til, andagt, julekonkurrencer og sidst men ikke mindst julegodter, sodavand og kaffe. En hyggelig og festlig dag, hvor det var en fornøjelse at se børnenes stolthed over at fremføre deres kunstner.

Klodshans to kloge broedre, der kunne hele det latinske nisseleksikon udenad.



Klodshans fryder sig over at faa den smukke prinsesse

0 Comments:

Post a Comment

<< Home