Hverdag i Sumbawanga

Vi har det godt i Sumbawanga. Vi laerer byen bedre og bedre at kende, vi ved hvor vi kan koebe nutella, hvor vi kan gaa i kirke og vi kender allerede nogle smutveje hist og her.

For 14 dage siden blev Maria floejet til Dar, hvor hun har faaet en diagnose, som lyder paa en diskos prolaps. Det er aergeligt og taerrende for hende og hendes familie. I den tid hende og Peter var i Dar, havde vi deres to aeldste boern sovende hos os. Det var en spaendende udfordring, med ogsa hyggeligt. Vi fortalte dem historier, spillede spil og saa proevede vi at faa dem i seng til tiden og den slags. Maria er stadig i Dar, hvor hun er ved at genoptraene sin ryg. Vi glaeder os til at faa hende tilbage!

Selv om mange af dagene i Sumbawanga har vaeret mere eller midre usaedvanlige, saa maerker vi ogsaa til hverdagene. Vi er i en god rytme i skolen. Vi har haft to projektdage, hvor vi tog ud til bibelskolen og satte telte op og spiste ristede majs. Temaet var "dyr". Vores naeste store projekt med boernene er at male et stort motiv af Noas ark paa vores container.

Hver tirsdag og fredag er der fodbold eller volleyball paa bibelskolen. Det er dejligt at faa roert sig der, og samtidig er vi sammen med mange tanzanianere. Om mandagen har vi bibelstudie med de andre danskere, og om soendagen er vi i kirke. Vi glaeder os over, at der er saa mange ting, som vi kan tage os til i fritiden.

Det gaar frem ad med at laerer sproget, vi proever os frem, men der stadig meget at laere. Til oktober har vi bestilt en swahililaerer, saa vi haaber, at han kan hjaelpe os ind i sproget.

Livet er ikke det vaerste man har, og om lidt...skal vi hjem og lave mad inden stroemmen gaar.