Swahili og safari

Selv om tiden i Tanzania ikke går lige så hurtig som i Danmark, så er den alligevel fløjet af sted, fordi vi oplever meget og trives godt. Vi har været i Østafrika i 3 uger, og vi har allerede mange begivenheder at se tilbage på:

De første 14 dage fik vi swahiliundervisning på en sprogskole 15 km fra Iringa. Skolen ligger i et kuperet terræn, hvor der er mange store sten, bakker, åer og majsmarker. Her gik vi mange ture, og det var også her vi fik vores allerførste snak på swahili med en gammel mand (mzee), som hed John.
Stedet ejes af et engelsk par, Will og Amanda Philips, som sidste år flyttede hertil for at begynde en ny tilværelse. De var hjælpsomme og snaksagelige, og de har været med til, at vi har fået en god start i Tanzania.
Hver dag fik vi undervisning fra kl. 08.00 til 13.00 af en tanzanianer, som talte godt engelsk og som havde erfaring med at undervise danskere. På 14 dage er det selvfølgelig kun de allervigtigste informationer man får og derfor skulle eftermiddagen bruges til at øve og repetere. Vi prøvede også at snakke med de lokale, og på den måde fik vi lært meget og har nu fået de første byggesten til at lære resten af sproget. Vi er i hvert fald frimodige og glæder os allerede over at vi kan chatte lidt.

En dag kom muligheden for, at vi kunne tage på safari i Ruaha Nationalpark. Vi kunne naturligvis ikke lade være med at sige ja tak.
Selv om der ingen dyr havde været, ville det være en stor oplevelse at være af sted, for savannen er smuk i sig selv også i tørtiden, for her udstråler de tørre planter en smuk gul og orange farve. Men heldigvis var der dyr, og de var ikke svære at få øje på. Og hvis nogen tror at girafferne og elefanterne er ved at uddø, så kan I godt tro om, for de går rundt i tusindtal i Ruaha. I parken var der også et enormt antal af impalaer, zebraer, kuduer, flodheste og tusindvis af farverige fugle. Men der er en ting, som altid er ekstra spændende, når man befinder sig på den afrikanske savanne: Vil man komme til at se løver? Det var lidt lige som at lege gemmeleg. Vi så fodspor fra løverne, og tampen brændte, og bedst som vi håbede på at se en løve, så vi en leopard. Den smukke kat med den prikkede pels lå lige ved siden af bilen, ja vi havde nært kørt den over. Den tog ikke rigtig notits af vores ankomst, den sad bare og gloede, og snart gik den en lille tur på vejen, og til sidst forsvandt den ind i buskene. Men vores safarieventyr stoppede ikke her, for vi kom faktisk til at se en stor løvefamilie på 14 medlemmer. De lå og dasede i solen og kiggede dovent på de skøre turister. De syntes i hvert fald ikke, at vi var noget særligt. Men de var også med til at give os en fantastisk tur, og vi glæder os allerede til vi skal på safari igen.

Den sidste uges tid har vi været på den danske skole i Iringa. Her har vi fundet bøger og materiale til lilleskolen i Sumbawanga. Det har været spændende at se de bøger, som børnene skal undervises i. Vi har også mødt de andre voluntører her, og det har været hyggeligt. På søndag tager vi endelig til Sumbawanga. Her skal vi pakke vores kufferter ud og indrette os i vores nye hjem. Det glæder vi os til, og vi ser også frem til at skolen begynder på onsdag i næste uge.