Ankommet til Sumbawanga

Tiden flyver, og vi er siden sidst - vi skrev - ankommet til Sumbawanga. Den by vi skal bo i det kommende aar. Ved ankomsten til Sumbawanga, tog missionaerene rigtig godt imod os og har soerget for os paa alle leder og kanter. For halvanden uge siden startede vi saa vores egentlige arbejde, nemlig paa Sumbawanga lilleskole, som bestaar af 5 dejlige danske boern og saa os som de yderst erfarne laerere :) Vi trives i arbejdet og griber de udfordringer, der dukker op. Det er sjovt og spaendende at undervise, og vi faar hurtigt brugt en masse tid paa forbederelsen af undervisningen, ogsaa fordi vi nyder det.
Lidt om det at vaere midt blandt tanzanianerne: Tanzanianerne har karisma, saa det batter. Det har vi bl.a. faaet lov at maerke til et kortraef i hovedkirken. Der bliver festet, hujet og hejet, lavet tungetriller i massevis, danset og vrikket med de herlige store numser, saa hele kirken gynger. Lige saa snart vi kom ind i kirken blev vi budt velkommen af nogle af kirkens ledere for derefter straks at blive sat op oeverst i kirken bag alle de fornemme, biskop, formand og andre kirkeledere. Men sikke en fest! Ovenikoebet blev vi ogsaa inviteret med til en konfirmationsfest, og der var endnu mere gang i den. Dem som holdt festen, var lederparret fra BDM's boernehjem her i Sumbawanga. De er nogle fantastiske mennesker. De tog i sin tid 12 gadeboern til sig, og de var\er som en mor og far for dem. De gav dem mad hver dag, kost, logi og uniform til at de kunne gaa i skole. Siden da har de med hjaelp fra DK startet et boernehjem med boern i alle aldre. Alle boernene var med til konfirmationsfesten, og det var roerende at se dem. Nydelige og meget hoeflige boern, der alle gik i skole, og som alle har en vaerdig fremtid foran sig, pga. at nogle har haft hjerte for dem. Og boernene er taknemmelige for den hjaelp de faar. Lederen, som hedder Joseph, er som en far for dem alle.

Det var lidt nyt herfra. Til slut maa vi DESAVAERRE fortaelle, at efter mange forgaeves forsoeg paa at faa billeder ind paa vores weblog uden held, maa vi nu opgive. Der kommer sansynligvis ikke flere billeder ind, saa I maa bruge al den fantasi, I har faaet givet. Computerne koerer paa Windows 95 og internetopkoblingen er saa daarlig, at den ikke kan traekke de store billedfiler.

Hav det smukt derhjemme. Nu vil vi hjem og spise chapati (pandekager) :)