Volontør i Sumbawanga

Velkommen! Vi, Anders og Therese, har lavet en weblog, hvor I kan følge med i vores liv i Tanzania. I kan også skrive en mail til os: Therese: thereseengrob(a)gmail.com Anders: aengrob(a)gmail.com

Thursday, May 03, 2007

BDM-volontører. For et par måneder siden kom Lars og Erik, to frejdige og friske unge fyre, fra Danmark til Sumbawanga. De er udsendt af BDM, og deres arbejde består i at renovere et børnehjem og undervise bibelskoleelever i computerbrug. Det har været til stor glæde for sådanne to som os at have dem i byen. De bor lige rundt om hjørnet, så det er nemt lige at smutte over til hinanden, og det har vi så sandelig også gjort. Det er blevet til mange hyggelige Risk-, Settlers- og alm. sludre-mens-vi-drikker-kaffeaftener. Vi har også været på et par småture sammen med dem.
En weekend tog vi på en dagstur ud til det såkaldte han-bjerg. Det bjerg har særligt i ældre tid været stedet, hvor landsbybeboerne ved bjerget har ofret til den gud, som de mener er tilknyttet dette sted. På bjerget har man stadig mulighed for at se nogle af offerstederne. Det var en alletiders tur, der krævede lidt for lårbasserne, men vi blev også belønnet med endnu en smuk panoramaudsigt over Sumbawanga og bjergene omkring.



0 Comments:

Post a Comment

<< Home